Fra Nyt Liv. Af Bent Kjøller-Hansen|
20. juli 2015.
"Bagfra og forfra indeslutter du mig, og du lægger din hånd på mig. Det er for underfuldt til, at jeg forstår det, det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det." (Salme 139:5-6).
Salme 139 er en salme af David, der i én sum lovpriser Herren for Hans storhed. Gennem Davids vidnesbyrd møder vi hans tillid til Gud, som gennemskuer og ser alt. Hvor David er, og i hvilken tilstand han end befinder sig, så er han overbevist om, at Gud, som har skabt ham, altid vil være hos ham.
Salmen i sin helhed giver sjælesorg til Guds børn, og den munder ud i en bøn om at blive bevaret i troen, til det evige mål er nået!
I vers 5 er der brugt ordet ”indeslutter”. Her vil jeg gerne bruge den tidligere oversættelse, hvor der stod ”omslutter”, idet dette ord på en særlig måde minder os om, at det er Gud, der omgiver os fra alle sider. Der er særlig to ord fra vers 5, jeg vil tage frem. Det er ordene bagfra og forfra.
Du ved sikkert lidt om, hvordan dårlige minder fra fortiden kan dømme og anklage dig. De forfølger dig som mørke skygger. Af og til er du bange for, at de vælter ind over dig som en stor, tung sten og knuser dig. Men du skal vide, at bagfra omslutter Han dig. Dvs.: Mellem dig og din fortid står Jesus.
Mindernes skarpe pile – og fortids synder og fald – rammer først Ham. Den dag, du bekendte din synd for Gud og bad om nåde, stillede Han sig som et skjold mellem dig og din fortid.
" Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus " (Rom 8:1).
Og forfra. Du ser fremad – ind i det ukendte. Bekymringer sniger sig ind over dig. Hvordan skal det gå? Kan du blive bevaret lige til det sidste? Vil det holde? Tør du hvile i, at det værk, Han har begyndt i dig, skal kunne fuldføres?
Forfra omslutter Han dig. Det betyder: Alt, hvad der skal møde dig, skal først møde Ham. Han går foran! Bag Ham går du. Derfor kan du være helt tryg! Bagfra og forfra omgiver Han dig.
Du lever i den højestes skjul! En sangforfatter har ud fra denne salme udtrykt følgende:
Herre, du ransager mig,
alting blottet er for dig,
du, som hjertet kender.
Bagfra, forfra på min vej
ømt din hånd omslutter mig,
hvad der end mig hænder.
Underfuldt du har os skabt,
ikke én af syne tabt.
Dine du bevarer,
leder og beskærmer dem
gennem alt på vejen hjem,
frelst fra synd og farer.
