Fra Ordetogisrael.dk/Fredag den 26. juni 2015
Af Ole Andersen.
Forfatteren Poul Hoffmann døde midt i juni. Meddelelsen fremkaldte sorg hos mange af os, fordi den Kristne menighed i Danmark dermed mistede en af sine profetiske skikkelser.
For os i Ordet og Israel skyldes sorgen også, at vi har mistet en god ven gennem rigtig mange år. Talrige gange har Poul Hoffmann medvirket på Ordet og Israels stævner, og Ordet og Israel har fået lov til at være forlag eller medudgiver i forbindelse med adskillige af hans bøger.
Der er personer, som Gud på en særlig måde bruger til at præge andre menneskers liv. Et sådant menneske var Poul Hoffmann. Det gælder især på fem områder:
1) Bibelen: Hans urokkelige tillid til, at Bibelen taler sandt, har givet mange af os frimodighed til at fastholde, at Bibelen er Guds Ord!
2) Kærligheden: Ikke ret mange andre har så klart og stærkt sat fokus på kærligheden mellem mand og kvinde som skabt og villet af Gud.
3) Israel: Ikke mange andre har talt så klart om Israels rolle som Guds folk, om skæbnefællesskabet mellem Jøder og Kristne og om profetierne om Israels genoprettelse i vor tid.
4) De sidste tider: Med sjældent klarsyn hjalp Poul Hoffmann os til at se tegnene på Verdens forfald og samtidig bevare håbet. »Vi hører heldigvis til de optimister, der tror, at Jorden snart går under,« sagde han. Optimismen skyldtes ikke nogen katastrofebegejstring, men håbet om, at Jesus snart vil komme igen, stoppe vanviddet og genoprette paradis.
5) Den nye Jord: Mens Kristen tradition ofte har talt luftigt og fattigt om »Himlen«, talte Poul Hoffmann stærkt og Bibelsk om »kødets opstandelse« og livet i det genoprettede paradis på den nye Jord. På dette punkt var han stærkt medvirkende til en revolution i forestillingen blandt Bibeltro Kristne i Danmark – en revolution, der tydeligt fremgår af formuleringerne i de nyere sange om det Kristne håb.
Poul Hoffmann var profetisk skarp i sin evne til at gennemskue de åndelige tendenser i tiden. Han var stærk i budskabet om Bibelens sandhed og Jesus som Verdens håb. Han var blændende i sine formuleringer – og han havde et muntert glimt i øjet! Den bedste måde at ære hans minde på er at (gen)læse hans bøger og lade sig præge af synet på Bibelen, kærligheden, Israel og det Kristne håb.
