Spændende fund i Magdala.

Fra Idremission.dk/
16. februar 2015.
Af Jørgen Hedager Nielsen.

Midt i resterne af en Synagoge ses et bord, som har indgraveret en syvarmet lysestage.

Arkæologer har i Israel udgravet en 2000 år gammel by med en Synagoge. Byen er Magdala ved Genesaret Sø, hvor Maria Magdalene formodentlig kom fra.

Forskerne regner med, at Synagogen stod der på Jesu tid, og at Han derfor med al sandsynlighed har besøgt den. Ifølge Matt 15:39 var Han i byen.

Historien er i en lidt forvirret version udsendt af Ritzau og har derfor været bragt i flere Danske dagblade. Ifølge Ritzau havde en Katolsk gruppe opkøbt området, allerede inden udgravningerne begyndte.

Nu planlægger de at bygge "et pilgrimshotel, et indremissionsk kapel, en restaurant og et kvindehjem på stedet."

Hos Indre Mission har man dog ingen planer om at bygge et kapel ved Genesaret Sø, så den oplysning må skyldes en lidt uheldig oversættelse til Dansk.