EU udskyder afstemning om Palæstinensisk stat.

Fra Israelinfo.dk
28. november 2014.

Den Europæiske Union traf tirsdag en beslutning om, at udskyde afstemningen om anerkendelse af en Palæstinensisk stat til næste måned, da der var mange uenigheder om formuleringen af forslaget.

Det er hovedsaligt de venstreorienterede partier i EU, der er overbeviste om, at en sådan afstemning vil føre til en fredsaftale med Israel. De andre partier opfordrer til, at anerkendelsen skal ske, efter en aftale er nået gennem en tostatsløsning, hvor begge parter er involveret.

Der er dog fortsat flere lande, der tager skridt i retning af anerkendelse i deres egne regeringer, selvom der stadig ikke er en officiel stat, der hedder Palæstina.

Portugal, Italien og Slovenien vil stemme i næste uge. Nogle lande har betingelser for deres anerkendelse, andre har ikke. Der er dog ingen af disse anerkendelser, der indebærer, hvorvidt den Palæstinensiske stat, de anerkender, har en grænse eller en genkendelig regering, og hvorvidt denne regering inkluderer Hamas, som er på EU's egen liste over terrororganisationer.

Man kan ikke undgå at have et billede af et nyfødt barn, der lovprises og navngives, før det overhovedet er blevet undfanget. For øjeblikket har Danmark ingen intentioner om at navngive dette barn, før undfangelsen har fundet sted.

En debat vil finde sted i Folketinget d. 11. december, og en afstemning vil ske d. 16. december. Det lader dog til, for øjeblikket, at kun Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og måske en af de Grønlandske repræsentanter vil stemme for anerkendelse. Alle andre partier er imod. (ye)