Fra Document.no/28. november 2014.
Av Hans Rustad.
Den Danske regjering har lagt lokk over, hva som skjedde med mannen, som forsøkte å skyte Lars Hedegaard 4. februar 2013. Det er kjent, at han ble løslatt fra Tyrkisk fengsel, og høyst sannsynlig utlevert til IS i bytte mot Tyrkiske diplomater. Men nærmere detaljer har ikke Utenriksminister Martin Lidegaard villet gi, og har benyttet en omstridt paragraf til å mørklegge sakens dokumenter.
Men via "Middle East Forum" under ledelse av Daniel Pipes, har Hedegaard og "Dispatch Internationa" fått tilgang til nye opplysninger. En Tyrkisk journalist har undersøkt saken. Den viser, at myndighetene på et tidlig tidspunkt behandlet Basil Hassan som en VIP-fange. Hassan ble frikjent av en Tyrkisk domstol lenge før utvekslingen med IS.
Den Tyrkiske journalist oplyser, at han har haft adgang til de Tyrkiske retsdokumenter og talt med centralt placerede kilder, der kender til sagen. Her er hovedpunkterne i hans rapport:
Hassan blev den 4. april 2014 tilbageholdt i Istanbuls Atatürk lufthavn, hvor han var taget hen for at møde sine forældre, Samir Youssef el Cheikh og Hala Kamal Majzoub (der mig bekendt er bosiddende i Danmark og Danske statsborgere, LH).
Det Tyrkiske politi havde fået et tip fra Interpols nordiske forbindelsesofficer i Tyrkiet. (LH: Det må betyde, at Hassans forældre har haft forbindelse med sønnen i tidsrummet mellem attentatet den 5. februar 2013 og hans arrestation – hvilket de formentlig ikke har fortalt Københavns Politi om.)
Hassan var rejst til Syrien via Tyrkiet og ankom til Tyrkiet fra Syrien. Han blev arresteret for at være i besiddelse af et falsk Syrisk pas.. Af de Tyrkiske retsdokumenter fremgår, at Basil Hassan er født i Aleppo, Syrien – og at han altså ikke stammer fra Libanon. (LH: Denne oplysning bestrides af Københavns Politi, som over for "Dispatch International" fastholder, at Basil Hassan stammer fra Libanon.)
Til at begynde med mente det Tyrkiske politi, at det falske pas var af høj professionel kvalitet, men den 30. juni modtog kriminalrettens 19. afdeling i Bakiroy, der behandlede sagen, en ekspertudtalelse, hvoraf det fremgik, at passet var en amatøragtig forfalskning.
Som kommentar skriver den Tyrkiske journalist: ”Jeg har fået underretning om, at der her – for første gang – var tale om indblanding fra regeringen [altså den Tyrkiske, LH]. Retten og eksperterne blev presset til at tage parti for Hassan.”
Den 8. juli 2014 bad anklageren retten om at frikende Hassan (hvilket den gjorde), fordi der ikke var tilstrækkeligt bevis til en domfældelse (altså for besiddelse af et falsk pas, LH). Den Tyrkiske journalist kommenterer:
”Dette beviser, at regeringen intervenerede til fordel for Hassan. Jeg har analyseret nogle tilsvarende sager og fundet, at det Tyrkiske retsvæsen ofte har været langt mindre generøst mod anklagede som Hassan.”
Hassan blev derefter løsladt. Det fremgå ikke præcis, hvornår det er sket. Mens han sad indespærret i Tyrkiet, opholdt han sig i en såkaldt L-type celle i Istanbuls Maltepe fængsel. Journalistens kilder fortæller, at Hassan blev behandlet ”usædvanlig godt” i fængslet, og at han fik forsikringer om, at ”han ikke ville få store vanskeligheder som følge af det, der var sket”.
Videre skriver den Tyrkiske journalist: ”De [altså kilderne, LH] fortalte mig, at BH’s særbehandling startede, efter at de Tyrkiske myndigheder fandt ud af, hvem han var.” En kilde beskriver hans tid i fængslet som ”et dejligt hotelophold”. (LH: Også disse oplysninger bestrides af Københavns Politi, der fastholder, at Hassan sad i et hårdt fængsel og ikke fik særbehandling. Men der behøver ikke nødvendigvis være nogen modsigelse mellem de to forklaringer. Måske startede det ”dejlige hotelophold” efter, at den Tyrkiske regering var blevet opmærksom på Hassans bedrifter i Danmark.)
Tyrkia skal ha avkrevd IS et løfte om, at Hassan ikke måtte vende tilbake til Europa, da dette kunne stille Tyrkia i forlegenhet. Man passer på fasaden.
ISIS, skriver den Tyrkiske journalist, ”elsker ham højt” pga. hans forsøg på terror i Danmark. Det var også årsagen til, at Den Islamiske Stat anbragte ham på listen over de fanger, de krævede udleveret fra Tyrkiet.
Hvis det er riktig vil det si, at Jihadister, som dreper folk, som er kjent for eller fremstilles som Islam-kritikere, kan vente seg belønning av ledelsen og bevegelsen.
Det kan også være en motivasjonsfaktor.
