Krisen mellem USA og Israel kradser voldsomt.

Fra Ordetogisrael.dk/
28. oktober 2014.

Selv om både Amerikanske og Israelske ledere forsøger at dække over det, kan det ikke længere skjules, at der er en særdeles alvorlig krise mellem de to lande. En krise, som kan få alvorlige følger for Israel.

De sidste få dage har føjet endnu to tegn på krisen til en i forvejen lang liste over krisetegn. I går fremsatte det Amerikanske Udenrigsministerium en særdeles kras fordømmelse af nye Israelske planer om bygning af tusind nye boliger i to Jødiske kvarterer i Østjerusalem: Har Homa og Ramat Shlomo.

I sidste uge var Israels Forsvarsminister Moshe Ya’alon på besøg i Washington for at mødes med den Amerikanske Forsvarsminister. Men i modsætning til tidligere blev hans ønske om at mødes med en række andre højtstående Amerikanske ledere blankt afvist.

Krisen har en lang forhistorie. For et år siden var der en meget højrøstet uenighed mellem Israel og USA om den aftale, USA og andre lande indgik med Iran om atomprogrammet. I januar og igen i marts i år fremsatte Forsvarsminister Moshe Ya’alon en uhørt skarp og personlig kritik af den Amerikanske Udenrigsminister John Kerry. Kritikken skabte stor forbitrelse i USA og var uden tvivl en hovedårsag til den kolde skulder, Ya’alon fik under besøget i sidste uge.

I april i år brød de fredsforhandlinger, som John Kerry havde lagt enorm energi og hele sin prestige ind i, sammen. Han gav bagefter Israel en væsentlig del af skylden for sammenbruddet, hvad der vakte vrede i Israel.

Midt under Gazakrigen sidst i juli nåede krisen et nyt højdepunkt. John Kerry fremsatte sammen med Udenrigsministrene fra Qatar og Tyrkiet et våbenhvileforslag, som Israel og Egypten oplevede som en fuldstændig overgivelse til Hamas og som en underminering af Israels stilling og Egyptens våbenhvileinitiativer.

På den Amerikanske side vakte den offentlige Israelske nedgøring af det Amerikanske forslag både vrede og uforståenhed. I det Amerikanske Udenrigsministerium mente man, at Kerry var i fuld gang med at hjælpe Israel ved at lokke Hamas til en aftale. Men i Israel så den samlede regering inklusiv ’duerne’ på det Amerikanske forslag med dyb forfærdelse og en fornemmelse af, at Kerry havde svigtet Israel – eller i hvert fald var totalt uden forståelse for Israels situation.

Uanset hvilken opfattelse, der var rigtig, afslørede episoden en usædvanlig dårlig kommunikation og koordinering mellem Amerikanske og Israelske topledere – selv på et tidspunkt med krig, hvor koordinering mellem nære Allierede er altafgørende.

Mens de fleste ledere i de to lande forsøger at dække over krisens alvor, indrømmede Israels Finansminister Yair Lapid i weekenden åbent, at der er en krise. Israel må gøre alt for få den stoppet, sagde han.

Israel får hårdt brug for USA i de kommende måneder. Dels fordi forhandlingerne om Irans atomprogram går ind i en afgørende fase, og dels fordi det Palæstinensiske Selvstyre forsøger at få FN til at støtte oprettelsen af en Palæstinensisk stat uden forhandlinger med Israel.

Israelske iagttagere ser ud til at være enige om, at krisen er alvorlig for landet. Nogle peger dog på, at det nære samarbejde mellem de to lande har overlevet tidligere kriser og også vil overleve denne. De henviser blandt andet til, at støtten til Israel i den Amerikanske kongres er så stærk som nogensinde, og at selv en del demokrater er utilfredse med Obamas politik over for Israel.

Andre iagttagere frygter, at den nuværende krise skal slå varige skår i forholdet mellem de to lande og bidrage til en international isolation af Israel. Hvor langvarig og dyb krisen bliver, er i sagens natur umuligt at forudsige. Men lige nu gør den rigtigt ondt og skader Israels stilling i det internationale samfund alvorligt.