Årets Løvhyttefest er indledt.

Fra Ordetogisrael.dk/
9. oktober 2014.

Onsdag aften indledte Jøder i Israel og over hele Verden fejringen af Sukkot, Løvhyttefesten.

Løvhyttefesten er dels en høstfest og dels en mindefest for begivenhederne for mere end 3000 år siden, hvor Gud beskyttede Israels folk på ørkenvandringen efter udfrielsen fra Egypten under Moses.

Allerede i Det Gamle Testamente befaler Gud Israelitterne at fejre Løvhyttefesten (bl.a. i 3 Mos 23:34-36 og 5 Mos 16:13-15). Festen varer en uge. Den første og den sidste dag er helligdage. Dagene midt i ugen er ikke helligdage, men har en særlig status.

I Israel falder den sidste dag af Løvhyttefesten sammen med Simchat Tora, Toraens glædesfest, hvor man i Synagogerne afslutter den årlige gennemlæsning af de fem Mosebøger og begynder forfra.

Løvhyttefesten fejres blandt andet ved, at religiøse Jøder bygger løvhytter – Hebraisk: Sukkot, små hytter med tag af løv – til minde om Israelitternes hytter på ørkenvandringen efter udvandringen af Egypten.

Bibelen lægger vægt på, at Løvhyttefesten er en glædesfest, og det sætter sit præg på fejringen af den. Løvhyttefesten er en af de tre Bibelske valfartsfester, hvor mange Jøder fra hele Verden i Bibelsk tid drog op til Templet i Jerusalem.

Ny Testamente fortæller, at også Jesus fejrede Løvhyttefesten i Jerusalem (Joh 7).
------------------------------------------------------------------
Læs desuden: Med Jesus til Løvhyttefest i Jerusalem.