Tusinder af Gaza-indbyggere er flygtet gennem tunneller.

Fra Idag.no/
17. september 2014.
Af Richard Ostermann.

Tusinder af Gaza-indbyggere er flygtet gennem tunneller mellem Gaza og Egypten på vej til Europa. Deres skæbne, med mange hjerteskærende hitorier, er først blevet kendt nu, fordi de er flygtet i hemmelighed ved hjælp af betalte smuglere.

Der er blevet sat fokus på dem, da to skibe med flygtninge fornylig sank ud for henholdvis Malta og Alexandria i Egypten. Det førstnævnte skib havde 450 passgerer ombord, hovedsageligt unge mennesker og hele familier, og det siges, at det blev vædret af et konkurrerende smuglerskib.

Halil Abu Shamala. Leder af Adamir - en Gaza-baseret menneskerettighedsgruppe - siger: - Vi ved ikke, hvor de er. Hele Gaza-striben taler om dem. Mindst 15 Palestinensere druknede, da et andet fartøj sank ud for Alexandria.

Abu Ahmed, der mistede sin søn på dette skib, siger: - Kun få forlader Gaza gennem Rafah-overgangsstedet. De fleste gør det gennem tunneller og når den Egyptiske side, hvor ventende minibusser tager dem til Port Said.

Turen koster 3.500 til 4.000 dollars pr person. De flygtende kravler langt gennem tunnellerne for at nå frem til Egypten. I Port Said er der arrangereten bolig for dem. Egyptiske sikkerhedsfolk bestikkes til at se den anden vej og stempler deres pas med forfalskede stempler.

Flygtninge, der sejler ud fra Alexandria, går i rum sø ombord på andre skibe, som bringer dem til en Europæisk havn, hovedsagelig i Italien. Ofte må de flygtende nær kysten springe i vandet med et redningsbælte, fordi skibet ikke kan komme i havn. Deres skib opsender nødsignaler for at tilkalde skibe fra Italiens flåde eller Røde Kors-fartøjer.

Størstedelen af de flygtende er Syrere eller Palestinensere, der er kommet fra Syrien til Gaza for at finde ly for borgerkrigen.

En kvinde, der overlevede da hendes skib sank ud for Alexandria, siger: - Egyptiske smuglere vædrede vores skib og tilbød ikke at hjælpe. Men selv en så grusom episode vil ikke standse fænomenet, da de flygtende er helt desperate. De siger, at det er bedre at dø til søs end af fortvivlelse og frustrering i Gaza.