Jøderne fejrer shavuot.

Fra Ordetogisrael.dk/
4. juni 2014.

Onsdag fejrer Jøder over hele verden shavuot-højtiden. Shavuot er en høstfest, der ifølge forskrifterne i Det Gamle Testamente markerer begyndelsen på hvedehøsten. Den falder syv uger efter den Jødiske påske.

På baggrund af Bibelens beretning om ørkenvandringen har rabbinerne fastlagt, at Israels folk modtog de ti bud ved Sinaj bjerg netop syv uger efter udvandringen af Egypten, det vil sige efter den første påske. Derfor er shavuot ifølge Jødisk tradition også festen til minde om, at Gud gav Israels folk de ti bud og Moseloven ved Sinaj bjerg.

Mange ortodokse Jøder tilbringer den første nat af shavuot med bibelstudier. For mange verdslige Israelere er shavuot-helligdagene først og fremmest en anledning til udflugter og picnics. I mange Jødiske familier er det en tradition at spise mejeriprodukter for eksempel i form af ostekage i shavuot.

Der er flere forklaringer på denne skik. En af dem er, at Toraen (Guds åbenbaring) hos rabbinerne bliver sammenlignet med mælk, og så er det jo nærliggende at spise mælkeprodukter ved festen for modtagelsen af Toraen.

Kristne fejrer pinsen til minde om, at Gud har givet Helligånden. Ny Testamentes beretning om Helligåndens udgydelse over Jesu disciple foregik netop under den Jødiske shavuot-højtid, hvor tusinder af Jøder fra hele verden var samlet i Jerusalem.

Den kristne pinsefest hænger derfor nært sammen med den Jødiske shavuot-fest. Syv uger efter udvandringen af Egypten i påsken gav Gud Israels folk de ti bud og en række andre vigtige gaver, der skulle hjælpe dem på vejen frem mod det forjættede land. Syv uger efter Jesu død og opstandelse i påsken gav Gud den Kristne menighed Helligånden og en række andre vigtige gaver, der skal hjælpe dem på vejen frem til det evige liv.