Den absolutte sandhed.

Fra Proclaimingthegospel.org/
9. april 2014.

Hvorfor er det så vigtigt at forstå og omfavne begrebet ’den absolutte sandhed’ i det, vi tror? Simpelthen fordi det har frygtelige konsekvenser, hvis man tager fejl.

At tage den forkerte dosis medicin kan dræbe; de forkerte monetære beslutninger kan medføre økonomisk ruin; at gå ombord på det forkerte fly vil bringe dig til den forkerte destination, og at tro et forvrænget Evangelium vil bringe dig til en Kristusløs evighed i helvede.

Vi kan tage fejl på en masse punkter i dette liv og stadig overleve, men hvis vi tager fejl om det, vi tror på til evigt liv, skal vi betale for denne fejl for evigt. Og en evighed er frygtelig lang tid.

Det ville være klogt at overveje kontrasten mellem sandhed og løgn og mellem retfærdighed og uretfærdighed i Skriften.

1) ”Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.” 2 Tess 2:9-12.

2) ”For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed.” Rom 1:18.

3) ”Han vil gengælde enhver efter hans gerninger: Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han gengælde med evigt liv; og over dem, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretten, kommer vrede og harme.” Rom 2:6-8.

4) ”Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden.” 1 Kor. 13:5-6.