Hvad Paven sagde og ikke sagde.

Fra Israeltoday.co.il/
26. maj 2014.

I overensstemmelse med diplomatisk protokol holdt Pave Francis søndag ved ankomsten til Israel en kort tale, og det samme gjorde hans værter, Præsident Shimon Peres og Premierminister Benjamin Netanyahu.

Der var ægte varme og venskab, men deres kortfattede indlæg afslørede også de dybe forskelle mellem Israel og Vatikanet.

Netanyahu åbnede med ordene: "Velkommen til vort land, landet Israel, Det Hellige Land."

Pave Francis åbnede med: "Jeg takker Dem hjerteligt for deres velkomst til staten Israel."

Netanyahu's tale fortsatte: "Jeg glæder mig over de gode forbindelser mellem Pavestolen og det Jødiske folk og den Jødiske stat."

Pavens næste linje lød: "Jeg hilser alle Israels folk med gode, bønnefulde ønsker."

Paven meddelte: "I fodsporene på mine forgængere er jeg kommet som en pilgrim til Det Hellige Land, rig på historie og hjemsted for de vigtigste begivenheder i de tre store Monoteistiske religioner, Jødedommen, Kristendommen og Islam."

Netanyahu sagde om det pågældende land: "Vi har genvundet vor uafhængighed i vore fædres hjemland, for at blive et frit folk i vort eget land, landet med Zion og Jerusalem."

Paven informerede også sine værter om, at "i løbet af min pilgrimsfærd til Det Hellige Land vil jeg besøge nogle af de mest betydningsfulde steder i Jerusalem, en by af universel betydning."

Med hensyn til Jerusalem sagde Netanyahu til sin gæst: "De rejser herfra til Jerusalem, vor evige hovedstad, hjertet i vor tro. I Jerusalem og rundt omkring i vort land bliver profetierne om vort folks genfødsel opfyldt."

Sommetider gør nuancer kun en lille forskel, men ikke i dette tilfælde.

De, der lyttede opmærksomt til Paven, kunne ikke undgå at høre, at "Hans Hellighed" ikke en eneste gang henviste til Israel som en Jødisk stat; og ved kontinuerligt at kalde Israel "Det Hellige Land" styrkede han Vatikanets traditionelle holdning, der nægter at anerkende Israel som en Jødisk stat.

Dette er endnu mere foruroligende i lyset af Pavens tale i Betlehem tidligere på dagen, hvor han formulerede sin tilstedeværelse ikke som en pilgrimsrejse til Det Hellige Land, men som et officielt besøg i "staten Palæstina."

For at fremhæve denne forskel satte Netanyahu "Landet Israel" først, og derefter "Det Hellige Land." Paven valgte at understrege, at Det Hellige Land er fødestedet for Jødedommen, Kristendommen og Islam. Dermed tog han fejl på to områder: Der er endnu ikke en Palæstinensisk stat, og Islam har ikke sin oprindelse i Det hellige Land.

Selvom Vatikanet gerne ville kræve Det Hellige Land for sig selv, er sandheden, at det eneste sted i Bibelen, Israels Land omtales som "Det Hellige Land", er i Zakarias 2, hvor Gud opfylder sit løfte til folket i Israel, hvorigennem alle de, der er tro mod Gud, vil blive velsignet.

Med andre ord, hvis der skal blive fred, skal Israel eksistere som en Jødisk stat. Men ingen skal betvivle Pavens ægte vilje til fred. Det ser dog ud som om, han ikke indser, at den ikke vil komme ved insisterende at benævne dette land som "Det Hellige Land."

Der vil komme fred, når folk i hele verden, herunder det Jødiske folk, underkaster sig Israels Gud, der ikke en eneste gang i Bibelen omtales som Gud for Det Hellige Land.