Forfejlet statistik bruges til at underminere Zionisme og staten Israel.

Fra Ivarfjeld.com/
3. marts 2014.

Den Israelske fredsinitiativgruppe (Yisrael Yozemet) hævder, at størstedelen af Israelerne er villige til at afgive Zionismen for "fred".

En ny undersøgelse, foretaget mellem Hebræisk-talende Israelere, har afsløret, at der er et solidt flertal for en regional fredsaftale, og at mere end 70 procent siger, at de ville støtte Premierministeren, hvis han ville danne et nyt parti, der stræbte efter en sådan aftale.

Men mere end to tredjedele af Israelerne var skeptiske med hensyn til, om Palæstinenserne er interesserede i at opnå fred, og antydede, at trods støtte til en fredsaftale har den Amerikanske Udenrigsminister John Kerry stadig en kolossal opgave foran sig.

Som led i en undersøgelse, bestilt af den Israelske fredsinitiativgruppe (Yisrael Yozemet), som udtog 500 Israelere fra en online-meningsmåling blandt 100.000, blev respondenterne spurgt om de USA-ledede fredsforhandlinger. De besvarede generelle spørgsmål og nogle, der vedrørte den rammeaftale, som i øjeblikket bliver udpønset.

Ifølge undersøgelsen, mener et flertal af respondenterne – ca. 72 procent – at Israelerne er interesserede i at nå frem til en aftale, der vil bringe en ende på konflikten. Desværre hævder en tilsvarende procentdel (77%), at Palæstinenserne ikke er det.

Source: Ynetnews.com

Kommentar:
Dette er et eksempel på, hvor ufin den såkaldte "fredsbevægelse" er blevet. At udtage 500 mennesker fra en liste med navnene på 100.000 Israelere er manipulation. Hvis man arbejder sådan, kan man få et hvilket som helst resultat. Man skal bare stille ledende spørgsmål og nedskrive de svar, som falder i tråd med ens eget syn.

Det er ingen overraskelse, at venstreorienterede og sekulære Jøder mener, at "land for fred" er vejen frem. Sådanne doktriner er baseret på en afvisning af den fælles viden og de historiske fakta.

Da Israel havde givet Jødisk land til Muslimerne i Gaza, fik de 8.000 raketter til gengæld. Der er ingen gyldig grund til at tro, at Araberne ikke vil reagere på samme måde, hvis de får skubbet Jøderne ud af Judæa og Samaria.

"Ben Gurion International Airport" ville kun være omkring ni kilometer fra Jihad-cellerne. Al Israelsk lufttrafik ville komme indenfor angrebs-rækkevidde, selv for de små Islamiske "Kinaknallerter".

Stå op for Jødernes ret til at leve i Judæa og Samaria. Stå op for et forenet Jerusalem, den evige og udelelige hovedstad i staten Israel.